Der kan stemmes på mig i følgende byer:

• Amager Vest
• Amager Øst
• Nordvestkvarteret-Bispebjerg
• Brønshøj-Husum
• Indre By
• Valby
• Vanløse
• Vesterbro-Kongens Enghave
• Østerbro

Politik:

Vores politik i Radikale Venstre tager udgangspunkt i et stærkere, friere og grønnere samfund. Vi peger derfor hverken mod højre eller venstre – men fremad. Mod en bedre fremtid for alle. En fremtid, hvor byens rammer understøtter vores vision om en generøs og bæredygtig storby til gavn for dem, der bor her, dem der kommer til, dem der arbejder her, og dem der besøger os. København er hele Danmarks hovedstad og en international storby. Det forpligter både at være vækstmotor og at være kendt som en af verdens bedste byer at leve i. Det betyder, at vi skal tænke bæredygtigt og langsigtet i forhold til at kunne levere grønne løsninger og kernevelfærd, som borgerne med rette kan forvente af en by som København. Det gælder både for skoler, plejehjem, infrastruktur og for ren luft. Vi vil sikre en by for alle, som vi og verden bruger. Det gælder for indretning af byen og dens faciliteter såvel som vores boliger med alt fra flere kollegier for studerende og til attraktive bofællesskaber for seniorer. En by, hvor vi kan bo, og som vi kan bruge hele livet.

Som ramme for udvikling af byen vil vi tage udgangspunkt i de 17 verdensmål, der for os er gode redskaber til sikre en bæredygtig udvikling og vækst i København. Vi vil styrke borgernes retssikkerhed via konfliktmægling gennem borgerrådgiveren, vi ønsker også at inddrage borgerne mere i udviklingen af byen ved at styrke nærdemokratiet gennem lokaludvalgene, og vi vil nedsætte flere midlertidige udvalg der kan rådgive Borgerrepræsentationens medlemmer.

Dette program er udviklet af det radikale bagland i København gennem politiske værksteder og en survey i efteråret 2020. Vi vil her sætte retningen for Radikale Venstres København i den kommende valgperiode. I de kommende afsnit vil vi uddybe nogle af de linjer, vi vil tegne for de seks fagforvaltninger i Københavns Kommune. Programmet er vores valgmanifest, men det er ikke udtømmende for vores politik. Det tjener som en overordnet rettesnor for vores medlemmer, kandidater og kommende medlemmer af Københavns borgerrepræsentation i den næste periode.

Beskæftigelse & Integration

København er en vigtig drivkraft i den danske økonomi. Byen huser store virksomheder fra hele verden, ligesom der er mange offentlige arbejdspladser. Vi er også en studie- og vidensby, hvilket vores jobindsats og virksomhedssamarbejder også skal indrettes efter. En stor del af Danmarks oplevelsesøkonomi og turisme er baseret i København, og det fylder også meget i byens egen økonomi. Hele hovedstadsområdet har behov for mange forskellige typer af arbejdskraft, og det er en bunden opgave at blive bedre til at integrere nye danskere på arbejdsmarkedet. Ikke kun for økonomiens skyld, men også som en del af vores sociale ansvar.

Hvad vil vi gøre?

• Det fleksible arbejdsmarked. De stigende krav til fleksibilitet på arbejdsmarkedet betyder blandt andet, at vores jobindsats skal rustes til at håndtere og formidle jobs til freelancere og job af kortere varighed – bl.a. inden for turisme.

• Opkvalificering af arbejdskraften. For Radikale Venstre er uddannelse et nøgleord. Vi ønsker ikke bare flere højtuddannede, men især at gøre flere ufaglærte til faglærte, så de kan blive rustet til fremtidens arbejdsmarked. Her ser vi den digitale omstilling som et afgørende element.

• Nyuddannede skal hurtigere i job. Det er samtidig også vigtigt, at vores nyuddannede kommer hurtigt i beskæftigelse. Blandet andet gennem fokus på, at de får ansættelse i mindre virksomheder – også de virksomheder der ikke har tradition for at ansætte højtuddannede.

• Fritidsjob til udsatte unge. Vi ønsker flere fritidsjob og at formidle dem til udsatte unge, både for at lære dem at varetage et job og for at holde dem væk fra gaderne. • Vi skal tage ansvar for at hjælpe folk på flugt Hovedstaden har et særligt ansvar, og vi kan godt tage imod flere flygtninge. Vi har en vigtig opgave i at få tilflyttere gjort til en del af vores samfund, uanset hvorfor og hvordan de er kommet hertil. Som storby og hovedstad har vi også de bedste muligheder for at løse opgaven.

• Høj kvalitet i danskuddannelserne. Det er centralt, at vi har danskuddannelser af høj kvalitet, og at vi kan sikre nye medborgeres adgang til dem.

• Fritidsjob til internationale studerende. Internationale studerende skal let kunne få adgang til fritidsjob, da det ofte kan være vejen ind på de københavnske arbejdspladser.

• Integrationspolitikken skal fokusere på det, der virker. Det virker især, at nydanskere lærer dansk og kommer i job. Deres vej til beskæftigelse kan dog være lang, og derfor skal vi også sætte særligt ind her. Det er ofte flere udfordringer, som borgerne står over for alene og med deres familie. Vi skal derfor have fokus på en helhedsorienteret indsats.

• Flere midler til integrationshandleplanen og en sammenhængende indsats. Vi ønsker at samarbejde med organisationer som tilbyder helhedsorienterede indsatser, særligt i udsatte boligområder, herunder at vi fremmer basale it-kundskaber og iværksætteri hos de mange initiativrige kræfter, der bare mangler en ekstra hånd for at få realiseret en virksomhed.

• Lev og lad leve – fokus på racisme og diskrimination. I mine øjne står Radikale for visionen og ønsket om en verden, hvor vi mennesker lever i harmoni med naturen og i et samfund, hvor alle individer føler sig lige, værdifulde og inkluderet på tværs kultur, etnicitet, tro, køn og seksualitet. Jeg ønsker et samfund, hvor mangfoldighed omfavnes som en gevinst for Danmark og danskere. Et samfund uden racisme og diskrimination, hvor alle kan udfolde sig, som de er. De gælder uanset etnicitet, hudfarve, seksualitet, eller køn. Vi skal have en handleplan for antiracisme og bekæmpelse af diskrimination. En handleplan, som har særligt vægt på etnicitet, da det er en af de største diskriminationsformer, men også har fokus på andre baggrunde og faktorer, som forårsager diskrimination, fx køn og seksualitet. Der bør indføres kurser om ligestilling og mangfoldighed for offentlige ansatte med borgerkontakt. Dette for at give de offentlige ansatte de bedste forudsætninger og redskaber for at navigere i den stor diversitet og mangfoldighed, som København indeholder. Vi skal ligeledes have tilbud til borgere udsat for diskrimination, krænkelser og racisme. Borgere, som har oplevet diskrimination, krænkelser og racisme, skal have mulighed for at tale med psykologer og andre fagfolk omkring de ubehagelige oplevelser. At blive udsat for diskrimination, krænkelser og racisme kan have slemme følger, og derfor skal vi tage hånd om dette. Det er vigtigt, at der er separate tilbud og indsatser for børn og unge.

• Forstærket indsats mod social kontrol. Vi vil øge indsatsen og ressourcerne i kampen mod social kontrol. Det vil vi bl.a. ved at støtte de positive rollemodeller i de udsatte boligområder og sikre, at lærerne kan spore og håndtere social kontrol. Vi vil garantere nem adgang til krisecentre, når det brænder på.

Hvad vil vi opnå?

Bæredygtighed skal være det adelsmærke, som vi er kendt for ude i resten af verden. Det er den grønne bæredygtighed, hvor virksomhederne tager ansvar og fremmer den grønne omstilling. Men det er også økonomisk og social bæredygtighed. Vores internationale gæster skal opleve en by, der tager grønt og socialt ansvar, men endnu vigtigere er det, at byens egne borgere oplever det samme. På fremtidens arbejdsmarked skal det ikke være den sociale baggrund og arv, som er afgørende, men den enkeltes eget mod på at deltage og gøre en indsats.

Børn & Ungdom

Det er heldigvis ikke længere sådan, at de københavnske skoler får nybagte forældre til at flytte fra byen. Nogle af de gode erfaringer med skolerne kan udnyttes for vores andre institutioner. Men vi er stadig ikke gode nok til at udnytte de muligheder, det giver at have mange skoler, som ligger tæt på hinanden, og der er stadig for stor forskel på skolerne i de velstillede og i de udsatte områder.

Hvad vil vi gøre?

• Styrke den enkelte skoles profil. Både skoler og deres elever skal udvikle og styrke det, de er bedst til. Profilskoleordningen handler om at gøre den enkelte skole orienteret mod eksempelvis en naturvidenskabelig, kunstnerisk, sproglig eller digital retning. Den har været god til at vende dårligt stillede skoler, så forældre, der tidligere har flyttet deres børn over i privatskolerne, nu bliver i – eller vender tilbage til – folkeskolerne.

• Bedre udnyttelse af fælles faciliteter. Alle skoler skal have de grundlæggende faciliteter i orden. Vi skal dog også tænke i at indrette særligt fremragende faciliteter på enkelte skoler – eksempelvis på deres profilområde – som de så kan dele med andre skoler. Særlige faciliteter skal også være tilgængelige for vores specialiserede foreninger i byen uden for skoletiden. Det vil være med til at styrke både skolerne og foreningslivet.

• Folkeskolen som det lokale samlingspunkt. Vi ønsker, at folkeskolen skal være hjertet i lokalmiljøet for både børn, børnefamilier og andre beboere. En stærk og åben skole er grundlaget for sammenhængskraften i lokalområdet, fordi det skaber et stærkt lokalmiljø præget af trivsel og tryghed.

• Profilbørnehaver og fleksible tider i dagtilbuddene. Ligesom med skolerne ønsker vi et bredt og mangfoldigt udbud af børnehaver af forskellige størrelser og med forskellige værdigrundlag og profiler. Vi ønsker blandt andet profilbørnehaver med fleksible åbningstider, som kan afspejle vores fleksible arbejdsmarked og dermed københavnernes behov.

• Sund og grøn mad er en forudsætning for børns sundhed. For at sikre alle børns trivsel ønsker vi, at alle dagtilbud skal tilbyde mulighed for et måltid økologisk mad til alle institutionens børn. Fordi det er vigtigt at vores børn har de bedste forudsætninger til at være nysgerrige og klar til en dag med leg.

• Frihed til skoler og lærere. Vi ønsker at give mere frihed til lærerne, som kan bruge de pædagogiske værktøjer, de mener er bedst i forskellige situationer igennem en skoledag. Vi skylder alle lærere i København en stor tak for deres store indsats ved at sikre dem en god arbejdsglæde. Det skal det være frit for alle københavnere at etablere friskoler med de værdier og menneskesyn, de ønsker i fællesskab, så længe det ikke strider imod grundloven.

• Fokus på fremtiden: børns it-kundskaber. Fordi børn i dag vokser op med en stigende digitalisering, skal de kunne navigere sikkert og trygt. Derfor skal børn have undervisning i, hvordan de begår sig kritisk og sikkert på nettet, og desuden skal de lære om antimobning.

Hvad vil vi opnå?

I København ønsker vi en by med plads til alle. Det gælder også de mindste københavnere. I Radikale Venstre ønsker vi, at København skal gå forrest for at sikre vores børn de bedste forudsætninger for en tryg opvækst gennem et stærkere og friere personale og gode fysiske rammer, som skaber den bedste start på livet for alle københavnere. Vi ønsker åbne og attraktive institutioner for vores børn og for vores samfund. Det betyder også, at det er vigtigt, at vi som kommune sætter tidligt ind for at undgå, at børn mistrives. Hvad enten det gælder derhjemme eller i institutionerne.

Kultur & Fritid

Kultur- og fritidsområdet udvikler sig hele tiden, og vi nyder ikke mindst godt af et solidt vækstlag på kulturområdet. Det er dog en præmis for et dynamisk kulturliv, at midlerne er tidsbegrænsede. Det gør, at vi hele tiden sikrer udvikling og gør os tanker om vores samarbejder og kulturliv. Idrætslivet i en storby har grundlæggende andre betingelser end i resten af landet. Pladsmangel er en udfordring, og fordelingen af midler står i konkurrence med andre vigtige politiske områder såsom udvikling af infrastruktur eller boliger. Det kræver derfor en kreativ tilgang og en strategisk plan for udviklingen af vores idrætsfaciliteter.

Hvad vil vi gøre?

• Transparent og principfast fordeling af midler og anlæg. Tildeling af midler og nye anlæg skal ske efter gennemsigtige principper, der især tilgodeser hele byen geografisk og fokuserer på børn, unge og udsatte. Overordnet set ser vi gerne tidsbegrænsede puljer med klare mål og forventninger. • Fokus på ligestilling. Ligestilling vil også være et fokuspunkt for os, så vi sikrer, at alle får glæde af vores kultur- og fritidsliv. Det betyder ikke, at vi vil indføre kvoter, men vi vil sikre, at midlerne fordeles, så der kommer en bedre kønsbalance i kultur- og fritidslivet.

• Bedre rammer for vækstlaget i kultur- og fritidslivet. Bedre rammer for vækstlaget skal fremme alles muligheder for at tage del i kulturlivet og dermed brede kulturen ud. Det kunne f.eks. være LiteraturHaus på Nørrebro eller Team Cph i forhold til eliteidræt. Vi vil have flere multicentre, der skal brede sig ud på eksempelvis biblioteker og idrætsanlæg i hele byen.

• En musikby for alle aldre, genrer og organisationsformer. Vi ønsker en ambitiøs handleplan for musikken, der skal fremme og udvikle vores musikliv. Vi vil udvikle vores musikskole og de uafhængige musikskoletilbud, vi vil skabe rum og plads for vores amatører i kulturhuse, skoler og øvrige øvelokaler. Vi vil have et mangfoldigt musikliv, fremme nichegenrerne, og vil vil samarbejde strategisk med vores spillesteder, uanset hvordan de er organiseret.

• En teaterby på alle niveauer. Københavns teatre spænder bredt på tværs af ambitioner, genrer og målgrupper. Det vil vi blive ved med at sikre. Teatre og teatergrupper har dog også brug for prøvescener og åbne scener, hvor de kan opføre deres stykker. Vi vil i den kommende periode arbejde for at få flere scener og få mere teater ud i bybilledet og rundt i byen.

• Verdensmester som idrætsby. Vi ønsker flere offentlige og private samarbejder, så idrætsfaciliteter for eksempel tænkes ind, når vi bygger kontorpladser, ligesom vi har gjort det med skoleidrætshallerne. Vi vil bygge flere store multisale, nationale idrætscentre og større anlæg, når det er muligt.

• En kulturby for de små. Børnenes kulturby vil vi først og fremmest skabe ved at få kultur- og fritidslivet på skoleskemaet. Vi vil sikre, at vores folkeskoler kommer igennem alle kunstarter, f.eks. ved at have hver kunstart som et fokus for de enkelte årgange på skolerne, og indføre en årlig kulturuge for folkeskolerne inspireret af kulturnatten. • Et kulturby for turister Vi vil sikre, at vores kulturtilbud har åbent i de tidsrum, hvor internationale gæster kan hjælpe os til at udnytte kapaciteten og tilbuddene til fulde.

• Et natteliv med plads til fest og søvn. Vi skal rykke de store udendørs fester til dertil indrettede festivalpladser med let adgang til offentlig transport. Vi skal udvide ordninger med støjvagter og natteværter, så vi er synlige i nattelivet både for gæster, barerne og beboerne. Vi vil sprede nattelivet ud i hele byen, og der hvor det er koncentreret, vil vi sætte ekstra ind med renhold og støjzoner.

• Ingen diskrimination i nattelivet. Diskriminationen skal bekæmpes med den såkaldte Oslo-model: Vi vil slå hårdt ned på de steder, hvor borgere oplever diskrimination. Det være sige baseret på etnicitet, seksualitet, eller køn. Derudover vil vi give københavnere let adgang til at henvende sig, når de oplever diskrimination, ved at gøre vores kommunale indberetningsmulighed mere synlig og tilgængelig og så skal der handles på disse henvendelser.

Hvad vil vi opnå?

København skal være en by, som vi og verden bruger. Det er mere end et sted, hvor vi bor og arbejder, det er også byen, hvor vi lever. Vi vil sikre mest mulig kultur og fritid for flest mulige Københavnere. Vi vil samtidig også sikre, at vores hovedstad er stedet, hvor kultur- og fritidslivet udvikler sig og baner vejen frem til inspiration for københavnerne og for resten af verden. Radikale Venstre vil skabe en levende by med mangfoldige tilbud, der gør København til en national og international scene som Musikby, Teaterby og Idrætsby.

Teknik & Miljø

København er internationalt berømt som en by, hvor livskvaliteten er meget høj, og vi har meget godt at bygge videre på. En stor del af den livskvalitet, vi oplever til hverdag, er dog endnu ikke så bæredygtig, som vi ønsker. Vi skylder især, hvad angår forureningen fra vejtransporten og muligheden for at finde en bolig uanset indkomst. Og vi skylder i høj grad at bidrage med mere natur i byen. Med klimaforandringerne følger også en stigende trussel fra skybrud og stormfloder, men klimasikring giver samtidig muligheder for at skabe nye og attraktive byrum for borgerne.

Hvad vil vi gøre?

• Den grønne boulevard skal skabe et nyt grønt byrum i centrum af byen. Vi vil have Bispeengbuen nedlagt og gravet trafikken på Åboulevarden og H.C. Andersens Boulevard ned under jorden. I stedet skal den gamle Ladegårds Å bringes til overfladen og bidrage til et nyt grønt og blåt byrum.

• Rent drikkevand for alle. Alle skal have ret til rent drikkevand fra hanerne og det skal vi sikre, da det rene vand er truet. Der skal sættes ind overfor indhold af pesticider og forurening i samarbejde med Folketinget.

• Naturen skal ind i byen – også som en del af klimasikringen. Vi skal have mere grønt og mere vand ind i de tæt bebyggede områder. Derfor vil vi arbejde for flere træer, flere grønne tage og flere bevoksede områder, hvor der i dag er asfalt og fliser, og flere områder med adgang til åbent vand. Når vi sikrer os mod skybrud, skal vi ikke kun udbygge kloaksystemet, men også bruge anledningen til at skabe nye rekreative byrum.

• Bilfri bydele og skærpede miljøzoner. Vi ønsker at arbejde med bilfri trafikøer rundt omkring i København, startende med at middelalderbyen skal gøres fri for unødvendig biltrafik. Det skal dog stadig være muligt at få bragt varer og få besøg af håndværkere, ligesom ambulancer og politi skal kunne komme frem. Desuden vi vil arbejde for skærpede miljøzoner.

• Pladsen på vejene skal prioriteres. Den aktive transport skal have første prioritet i byen, så der tages hensyn til bløde trafikanter frem for biler. Lyssignalernes grønne bølger skal indrettes efter cykler. Indtil der indføres roadpricing, vil vi blandt andet bruge parkeringsafgifter til at prioritere bilkørslen i byen, startende med udrykningskørsel og først til sidst pendlerkørsel, fritids- og indkøbskørsel.

• De parkerede biler skal væk fra vejene. For at få bedre plads til alt det andet, vi gerne vil bruge byens rum til, skal vi løbende nedlægge parkeringspladser på gader og veje og erstatte dem med pladser under jorden og i parkeringshuse.

• Fortsat udbygning af kollektiv trafik. Skal vi anlægge Lynetteholmen som led i klimasikringen af byen, skal den forbindes med metro til resten af byen, gerne i kombination med at flere hospitaler i hovedstadsområdet kan komme på metronettet. Samtidig skal vi udbygge BRT(bus rapid transport), letbane og andre kollektive løsninger, herunder undersøge en skinneforbindelse til Hvidovre Hospital.

• Højhastighedstog og en grønnere lufthavn. København skal stadig være en port til verden udenfor Danmark. Vi skal have koblet København på det europæiske net for højhastighedstog. Samtidig skal vi udnytte statens medejerskab af Københavns Lufthavn til at gøre den til et centrum for udvikling af mere bæredygtig flytransport.

• Renovere og klimasikre, før vi bygger nyt. Nybyggeri er voldsomt klimabelastende, og vi skal bygge videre på den store succes, som vi havde med byfornyelse af de eksisterende bygninger i 1990’erne – nu med skærpet grønt fokus. Når vi endelig bygger nyt, skal vi sikre, at det gamle materiale bliver genbrugt.

• Skelne bedre mellem krav til forskelligt byggeri. Samtidig med, at vi løbende skærper kravene til nybyggeri, skal vi blive bedre til at skelne mellem de forskellige byggeformål. Vi bliver nødt til at kunne stille anderledes krav, når vi f.eks. vil bygge billige sociale boliger og kollegier, end vi stiller til byggeri af eksklusive liebhaverboliger.

• Byudvikle forsømte og ’ufærdige’ dele af byen. Før vi inddrager flere af de grønne områder og mere af vandet til nybyggeri, skal vi prioritere at udvikle de dele af byen, hvor der stadig er plads til udvikling. Der er f.eks. stadig masser af plads på Refshaleøen og i Nordhavn, og der er stadig store områder lige uden for brokvartererne, som kan udnyttes langt bedre.

• Krav til bopælspligt i hele byen. Vi ønsker ikke en by, hvor boliger blot er et investeringsobjekt, men hvor de bruges til at bo i. Derfor skal vi som udgangspunkt have bopælspligt i alle byens boliger, og vi skal arbejde for en lovændring, som tillader, at vi stiller kravet. Højhuse uden for den tætte by Vi byder gerne nye højhusprojekter velkommen i kommunen, men dog ikke i de tæt bebyggede områder. Højhuse kan nogle steder give flere boliger på færre kvadratmeter og ikonisk arkitektur, men skyggen og vindturbulensen fordrer plads omkring bygningerne, som sjældent findes, hvor byen allerede er tæt.

• Hovedstaden skal være affaldsfri i 2050. Vi vil gøre hovedstaden helt fri for affald i 2050. Vi skal være en forgangsby på verdensplan for genanvendelse og cirkulær økonomi.

Hvad vil vi opnå?

København skal være en by i bevægelse. Vi skal bygge videre på den historiske succes, vi har haft med at gøre københavnerne mobile, og ikke mindst skal vi styrke den grønne mobilitet og den aktive transport. Vi nyder godt af korte afstande, men mobilitet skal ikke bare være et spørgsmål om at komme hurtigt fra A til B, men også et middel til motion i hverdagen. Vi skal have mere grønt i de tæt bebyggede dele af byen, og vi skal sikre den bynære natur. Vi skal sikre flere rum til ophold uden larmende og forurenende trafik. Vi skal gøre en dyd ud af at København ligger ved vandet, så vand kan blive en ressource og ikke kun en trussel ved fremtidens skybrud og stormfloder. I en storby er pladsen en værdifuld ressource, og man slipper aldrig for at prioritere pladsen politisk, ikke mindst den plads som transporten optager. Vi ønsker dels at prioritere plads til den aktive transport, men vi ønsker også at prioritere bilernes plads til dem som ikke har andre muligheder end at tage bilen. Vi skal give plads til ambulancer, før vi giver plads til håndværkere, og vi skal give plads til håndværkere, før vi giver plads til dem, der lige så godt kunne tage metroen eller cyklen.

Socialområdet

Vi er med god grund stolte af livskvaliteten i vores by, men vi kan ikke være rigtigt stolte, før vi kan tilbyde alle københavnere det gode liv. Vores kernevelfærd kan rigtigt meget og skaber mange muligheder for især middelklassen, og det er godt og vigtigt, men vi fejler som velfærdssamfund, hvis vi ikke får de mest marginaliserede med. I den seneste periode har Radikale Venstre taget initiativ til en investeringsplan for socialområdet. Det arbejde er kun lige begyndt.

Hvad vil vi gøre?

• Et København uden hjemløse. For os er udgangspunktet en ‘housing first’-strategi. En garanti for tag over hovedet bør også gælde udsatte københavnere. Det kræver, at der stilles krav om sociale boliger (skæve boliger, midlertidige boliger, små billige boliger) i alle bydele. Samt at kommunen sikrer vedholdende boligstøtte, indtil den enkelte er i mål, for eksempel med flere sociale viceværter. Her vil vi have et særligt fokus på unge hjemløse: Ved at få fat i de unge, før de opfatter sig selv som hjemløse, sikrer vi, at de ikke bliver det i fremtiden.

• Bedre hjælp til gadefolket: Gør sundhedteamet og sociolancen permanente. Sundhedsteamet er en sundhedsfaglig indsats rettet mod de borgere, som ønsker hjælp, men som ikke selv formår at opsøge dem. Tilsvarende er sociolancen er en vigtig fremskudt indsats til gadefolket, der finder dem, hvor de er.

• Finansiering af Transit-programmet og andre NGO-samarbejder. Udenlandske hjemløse og migrantarbejdere skal hjælpes med at komme videre og hjem, så de ikke strander i København. Derudover kan NGO’er også sikre bedre vilkår og rettigheder for udenlandske prostituerede og arbejde med sikre hjemsendelser.

• Bedre botilbud med bedre normeringer til mennesker med handicap. Alle har ret til et selvstændigt og værdigt liv. Der er mennesker, hvis hjem altid vil være sammen med andre, fordi de ikke helt kan klare sig selv. Dem skal vi tage os ekstra godt af og sikre både gode fysiske og pædagogiske rammer, for eksempel i form af bedre normeringer.

• Ledsagerordninger til mennesker med handicap. Et selvstændigt og værdigt liv er også at kunne komme ud at handle, gå i biografen m.m.. Derfor vil vi sikre, at mennesker med handicap får lidt flere ledsagertimer.

• Øget fokus på hjemmevejledere. Borgere med nedsat psykisk funktionsevne og borgere med brug for socialpædagogisk støtte kan have brug for hjemmevejledere til at blive i egen bolig.

• Tillid og mindre bureaukrati. Mange familier, der bliver en del af systemet, oplever at blive mødt med mistro og at skulle dokumentere i en uendelighed for at få den økonomiske hjælp, de har brug for til hjælpemidler og lignende. Derfor ønsker vi forskellige forsøgsordninger, hvor borgere mod tro- og love-erklæringer selv får mere styring med den økonomi, der skal understøtte deres hverdag.

Hvad vil vil opnå?

Vi ønsker et København, som tager sin rolle på sig som landets hovedstad og som en by for alle. Vi skal ikke skubbe sociale problemer fra os og ekskludere folk, men i stedet understøtte den enkelte til et bedre liv med helhedsorienterede og individuelt tilpassede løsninger. Vi skal påvirke lovene, når de ikke giver mening i praksis, og vi skal undgå, at det bliver borgernes eget ansvar ikke at falde mellem stolene i systemerne. Vi vil arbejde for, at borgeren er i førersædet og sætter sine egne mål. Vi tror på fremskudte indsatser, der hvor borgeren er. Det er altid bedre at forebygge end at helbrede. Det kan gælde alt fra tidlig social- og sundhedsindsats for alle, gennem den såkaldte Leksand-model, til feedback informed treatment. Derudover er familiebehandling frem for anbringelser godt både for den enkelte og for samfundsøkonomien.

Sundhed & Omsorg

Vi oplever i byen en fortsat stigende levealder. Dette kræver, at byen ruster sig til en fortsat aldrende, men ressourcestærk generation af borgere, der skal kunne engagere sig i byen. Samtidig er der stadig stor ulighed i sundhed på tværs af byens dele.

Hvad vil vi gøre?

• En værdig ældrepolitik. Vi ønsker en ældrepolitik, der i højere grad tager udgangspunkt i den enkeltes behov. Blandt andet ved at inddrage frivilligt arbejde som støtte til ældrepleje. Det gælder både i eget hjem og på plejehjem.

• En fleksibel politik for ældreboliger. Vi vil arbejde for mere fleksible boformer for ældre, herunder seniorkollektiver.

• Flere fleksible tilbud i ældreplejen. Vi er alle forskellige. Vi skal skaffe tilbud, der bedre matcher den enkeltes behov, blandt andet skal vi være bedre til at udnytte offentlig-private partnerskaber for at skabe en større mangfoldighed i tilbuddene.

• Fokus på snitflader mellem social- og sundhedsområdet. Det er vanskeligt for den enkelte at få overblik og sammenhæng i de kommunale tilbud, særligt på tværs af forvaltningerne. Borgerne skal tilbydes en tovholder: en kontaktperson, der kan sammenkæde forskellige kommunale tilbud.

• Psykisk sundhed er vigtig – også for de unge. Vi ønsker et øget kommunalt fokus på de belastninger, som også de unge oplever. Herunder vil vi sætte fokus på dobbeltbelastede unge. En tidlig indsats er vigtig for at sikre en god overgang til voksenlivet.

Hvad vil vi opnå?

Borgerne skal have enklere adgang til de kommunale sundhedstilbud. Vi vil arbejde på en større mangfoldighed i de tilbud, som kommunen stiller til rådighed, så de bedre passer til den enkeltes behov. Vi er alle forskellige og har forskellige behov. Vi ønsker at skabe en bedre sammenhæng i de forskellige kommunale tilbud på sundheds- og ældreområdet. Borgerne skal i højere grad se dem give mening for den enkelte og tage udgangspunkt i den enkeltes behov – snarere end om tilbuddet hører under regionen eller den ene eller den anden forvaltning under kommunen.

Læs mere på https://radikalehovedstaden.dk/